
AO Vaga Teknik er det tidligere Vaga – Aquex som nu er en selvstændig dynamisk sektion i AO Johansen.
Afdelingen har således eksisteret i ca. 30 år og har specialiseret sig i salg af kvalitetsprodukter til vandforsyning og spildevandsanlæg.
Vi har gennem årene oparbejdet en solid og værdifuld erfaring som leverandør af rør, fittings, armaturer, måleudstyr til talrige projekter både i Danmark og i udlandet.I år 2000 etablerede vi egenproduktion af plastbrønde i PE, fittings - manifold og specialformstykker i PE, samt ventilafdeling med speciale i montering af aktuatorer m.m. på diverse armaturer, hvilket har gjort os til en af landets førende leverandører af Teknikbrønde og armaturer til vandforsyning og spildevandsanlæg.
Vi sætter kvalitet højt, hvorfor vores salgsmedarbejdere har en solid teknisk og salgsmæssig uddannelse. De er specialuddannet inden for AO Vaga Teknik’s produktprogram, professionelle og ikke mindst engagerede. I vor egenproduktion består den daglige ledelse af teknisk højt uddannede medarbejdere på ingeniør niveau og alle vores plastsvejsere er certificerede.
En af de vigtigste opgaver for vore konsulenter er selvfølgelig at råde og vejlede kunderne. Men det er også vigtigt at lytte til kunderne, så der kommer nye impulser hjem direkte fra brugerne af vore produkter.
Alt i alt er vi er team af gode og dygtige medarbejdere der ikke er bange for at tage imod udfordringer. Vi har begge ben solidt plantet på jorden og en stærk vilje til at tingene skal lykkes.
Sammen med AO’s andre afdelinger inden for VVS, Entreprenørartikler, Værktøj og El er vi din sikre totalleverandør til Vandforsyning og Spildevandsanlæg.
Som leverandør til miljøbranchen er vi selvfølgelig ISO 14001 Miljø certificeret. Med AO’s topmoderne lager og logistiksystem er du sikret hurtig og præcis levering.
Se værkstedsfolderen her >>