17. maj 2012
      Log ind
Jobs i AO
 
Minimer
Article List


Er du til kundeservice på et højt niveau og har du en solid faglig viden der kan omsættes til at skabe gode salgsresultater - så er det dig, vi søger som Key Account konsulent til distrikt Fyn.

Med base i vores Kompetencecenter i Odense og reference til sektionschefen bliver din primære opgave i VA-sektionen at afdække markedet og udvikle AO’s position hos eksisterende og nye kunder. Det vil ske i tæt samarbejde med AO’s øvrige salgsstyrke. AO er én af de førende grossister i byggebranchen, med aktiviteter inden for forretningsområderne: EL, VVS, VA og Værktøj samt som leverandør til ”Gør Det Selv”-markedet.
 
Som Key Account konsulent er du en del af et salgsteam i vort kompetencecenter, hvor du fra tid til anden vil indgå i telefonbetjeningen af kunder. 

Indhold i jobbet
Du skal identificere, prioritere og opsøge nye og eksisterende kunder, så dit kundemix hele tiden er optimeret. Opsøgende salg vil være en stor del af jobbet, hvor du med dit gåpåmod og engagement evner at afdække kundens behov og sælge en god løsning og få et mersalg, så kunden føler sig værdsat og serviceret. Salgsfremmende aktiviteter skal eksekveres og følges op. Du skal rapportere dinesalgsaktiviteter og salgsmål, som fastlæggessammen med din leder.
 
Fagligt og personlig
Du er en dygtig købmand, som er målrettet og resultatorienteret. Du har en god forretningsforståelse for markedet, skaber indflydelse på salget af vores produkter og får lukket salget. Du har erfaring som salgskonsulent fra et lignende job eller har en baggrund i VA branchen samt kan dokumentere gode salgsresultater fra tidligere jobs. Du er forhandlingsvant og træffer selvstændige beslutninger. Du behersker brugen af Microsoft Office pakken.
 
Du trives med udfordringer i en spændende branche og ser mulighederne i dialogen med kunderne. Du har et naturligt servicegen og ønsker at give kunderne en oplevelse. Dit energiniveau er højt og du har en tilsvarende høj stresstærskel. Du har fokus på dine mål, og ved, hvordan du når dem, ligesom du har konkurrencelyst - med dig selv, kollegaer og konkurrenter.
 
Vi tilbyder
En spændende salgsstilling i AO, hvor vi fokuserer på lønsomhed, effektivitet og udnyttelse af tiden. Kunden er Konge hos AO, og ånden i virksomheden er præget af flid, fokus på faglighed og godt humør. Vi tilbyder nogle attraktive personaleforhold med gode udviklingsmuligheder i organisationen.
 
Vi ser gerne, at du har bopæl i dit primære salgsdistrikt og i køreafstand af Odense. Kørekort til alm. personbil er selvfølgelig nødvendigt i dette job.
 
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at tage kontakt til VA-sektionschef
Torben Christiansen på tlf. 53 36 11 61 eller mail til toc@ao.dk
 
Ansøgningen sendes elektronisk til:  job@ao.dk, mærket ”VA - Key Account Konsulent Fyn”. 

Brødrene A & O Johansen A/S er en danskejet virksomhed, som blev grundlagt i 1914 og børsnoteret i 1963, med hovedsæde i Albertslund.  AO er en af de førende grossister i byggebranchen med godt 700 medarbejdere og fem primære forretningsområder: VVS, VA, El, Værktøj og ”Gør-det-selv”-markedet. I Danmark har AO et landsdækkende kompetencecenter samt 47 filialer, i Sydsverige 5 filialer og i Estland 1. Yderligere information kan hentes på
www.ao.dk.
.

Print

  Comments