17. maj 2012
      Log ind
Jobs i AO
 
Minimer
Article List


Vores markedschef for Værktøj har fået nye udfordringer internt i AO, og vi søger nu hans afløser. Som markedschef bliver et væsentlig fokusområde forhandlinger med nationale og internationale leverandører, hvilket dagligt vil udfordre dit gode købmandskab, din sans for økonomi og tal og ikke mindst din indsigt i værktøjsbranchen.

Med reference til sektionschefen, bliver du tilknyttet værktøjssektionen, som har base i Albertslund. 

Indhold i job
Arbejdsugen vil være præget af mange tætte forhandlinger med leverandører, hvilket kræver is i maven og en god forretningsforståelse. Som markedschef har du stort fokus på økonomien i jobbets mange facetter, bl.a. ved at optimere på lagerbeholdningen, varekataloget og sortimentssammensætningen samt planlægge budgetterne. Derigennem er du med til at styrke AO i at nå vækststrategien. Kontaktfladen i jobbet er bred. Du vil skulle deltage i salgs- og planlægningsmøder, arbejde med vedligeholdelse af kontakter og have den tætte dialog med AO’s konsulenter og håndværkerbutikker. Markedet forandres konstant og nye tiltag opstår, som du skalvære opsøgende og nysgerrig omkring, og evne at omdanne til konkurrence-mæssige fordele for AO.  
                                       
Du får ansvar for værktøjsteamet, som kræver daglig sparring og udvikling af teamet. I tæt samarbejde med sektionschefen og teamet formår du at skabe resultater, som giver AO nogle konkurrencedygtige produkter og priser, der i sidste ende gavner vores kunder.
 
Faglige og personlige egenskaber
I din rolle som leder og forhandler skal du besidde en stor gennemslagskraft og vedholdenhed, samtidig med at du er en menneskekender med et socialt engagement og en tværkulturel forståelse, der gør dig i stand til at træffe de rigtige beslutninger på de rette tidspunkter. Du behersker engelsk på et højt forhandlingsniveau, du er velformuleret og kan kommunikere klart og tydeligt, samtidig med du er en god lytter.
 
Vi forventer, at du har et solidt produktkendskab til værktøj og gerne brancheerfaring fra et tilsvarende job. Du er resultatorienteret og konkurrencepræget af natur, en vindertype som arbejder hårdt for at nå dine mål og har det godt med at blive målt på budgetter, resultaterne af dine forhandlinger, og engagementet du ligger i teamet. Du er en igangsætter der kan arbejde med produktløsninger på et strategisk og operationelt niveau, samt håndtere de deraf følgende tekniske udfordringer, hvor ingen opgaver er for store eller for små.
 
Vi tilbyder
Et meget selvstændigt job i et spændende, konkurrencepræget og udviklingsorienteret miljø med masser af udfordringer Vi går ikke på kompromis med vores kundeservice og produkter. En udfordrende hverdag med gode muligheder for faglig og personlig udvikling, som leder og individ med gode kollegaer, hvor omgangstonen er uformel.
 
Din ansøgning
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at tage kontakt til sektionschef
Henrik Reinhardt, tlf. 53 36 09 51 eller mail til
hre@ao.dk.
 
Send din ansøgning og CV elektronisk til: job@ao.dk, mærket ”Markedschef”.
 
Brødrene A & O Johansen A/S er en danskejet virksomhed, som blev grundlagt i 1914 og børsnoteret i 1963. AO er en af de førende grossister i byggebranchen i Danmark og Sydsverige med ca. 700 medarbejdere. Virksomheden har hovedsæde i Albertslund, 47 filialer i Danmark, 5 i Sverige og 1 i Estland.  Med fire sortimenter, VVS, VA, El og Værktøj, henvender AO sig til det professionelle marked og til Gør-det-selv markedet.  Yderligere information kan hentes på www.ao.dk.
 


Print

  Comments