Det intelligente el-net kan blive guld værd

Det intelligente el-net – der også kaldes Smart Grid – kan blive guld værd for dig som håndværker. Men det kræver, at du er klar til efteruddannelse og gør det til en vane at tænke ud af boksen.

Fryseren bliver afbrudt et par timer, fordi der er vindstille. El-bilen finder selv ud af, hvornår den skal lades op, så den er klar til næste morgen. Varmepumpen bliver fjernstyret, så den er slukket mellem 17 og 19, og opvaskemaskinen finder selv ud af, hvornår strømmen er billig, og det derfor er på tide at starte opvasken.
Det lyder måske som ren science fiction, men det kan meget vel blive til virkelighed inden for de næste 10-15 år, når danskerne skal til at lære, hvad Smart Grid indebærer.
“Hvis en 10-årig knægt spurgte mig, hvilken karriere han skulle gå efter, så ville jeg sige, at han skulle sørge for at blive elektriker ...”
Karriererådet kommer fra Kim Behnke, der er forsknings- og miljøchef hos Energinet.dk.
Han er dybt involveret i udviklingen af fremtidens intelligente el-net, og han har derfor også et bud på, hvor mange opgaver der ligger og venter på vejen mod Smart Grid.
“Installatørerne får travlt, men det er også dem, der bliver afgørende for, at Smart Grid overhovedet bliver en succes,” forklarer Kim Behnke.
“Det kan godt være, at det er i Malaysia eller Kina, at de intelligente apparater produceres, men det er jo ikke kinesere, der kommer herop og installerer dem. Det er danskere, der skal klare det. Det betyder så også, at de danske installatører har et ansvar for at blive efteruddannet i de kommende år,” siger Kim Behnke.

Hvad er Smart Grid?

Smart Grid er fremtidens el-net, som efter planen skal indføres løbende i Danmark. Det første pilotprojekt er allerede i gang på Bornholm, og snart følger bl.a. Kalundborg efter. Officielt er det tanken, at Danmark skal vinke farvel til olie og kul inden 2035 – og i stedet skal bl.a. vindmøllerne sørge for den vedvarende energi. Men eftersom vindmøllerne har den kedelige skavank, at de kun leverer strøm, når det rent faktisk blæser, er det nødvendigt med et intelligent el-net. Smart Grid er løsningen,
så el-selskaberne kan komme af med strømmen, når der er masser af blæsevejr – og omvendt – påvirke forbruget, når der er vindstille. Det vil sige, at forbrugerne skal vænne sig til varmepumper, frysere, køleskabe og vaskemaskiner, der bruger strøm, når den er billig – og omvendt lukker ned i perioder med spidsbelastning.
“Det bliver installatøreren og elektrikeren, der får den grå boks i bryggerset til at virke; men de bliver samtidig også ambassadører for Smart Grid. Det er dém, der kan forklare fru Jørgensen, hvorfor det er klogt at bruge penge på det,” forklarer Kim Behnke.

Samarbejde

Søren Østergaard Jensen er seniorkonsulent ved Teknologisk Institut, og han deltager bl.a. i forskningsprojektet iPower (www.ipowernet.dk), der er med til at lægge linjen for udviklingen og kravene til Smart Grid i forbindelse med bygninger. Han er enig med Kim Behnke i, at håndværkerne kan se frem til bugnende ordrebøger.
“For installatørerne betyder Smart Grid blandt andet, at der skal installeres en hulens masse varmepumper. Helt op imod én million varmepumper skal installeres inden 2035,” vurderer Søren Østergaard Jensen.
“Det betyder, at dem, der installerer varmepumperne, får travlt. Varmepumperne skal desuden styres, så installatørerne får også nok at se til. Det samme gør tømrerne, da en del af historien er, at husene skal efterisoleres, så vi kan nå målet om at nedsætte energiforbruget. Endelig får de, der installerer ventilationsanlæg også travlt,” siger Søren Østergaard Jensen.
“Det er nogle ganske voldsomme ændringer, der skal til, hvis vi skal nå regeringens mål om at være fri for fossile brændstoffer i 2035. Det betyder, at danske håndværkere skal begynde at tænke på det her og nu,” siger seniorkonsulenten, der har følgende råd:
“Det gælder simpelthen om, at håndværkerne dropper ‘business-as-usual’ og begynder at tænke lidt ud af boksen.”

Spænder ben for hinanden

Problemet er, ifølge Søren Østergaard Jensen, at de enkelte faggrupper kun tænker på deres egne forretningsmuligheder og på den måde kommer til at ‘spænde ben’ for andre håndværkere.
Et eksempel er en bolig, hvor man installerer en varmepumpe, der er dimensioneret efter husets nuværende isoleringsgrad. Hvis boligejeren så senere beslutter sig for at efterisolere sin bolig, vil varmepumpen være overdimensioneret til husets nye energibehov.
“Det gælder om, at tømreren, mureren, elektrikeren og installatøren finder sammen, så de kan hjælpe hinanden, men også give kunden en mere kvalificeret rådgivning. Hvis kunden vil have ny varmepumpe, så fortæl ham, at det måske er klogere at efterisolere loftet først. Hvis han vil have et nyt tag, jamen så sørg for, at det er forberedt til fx en efterisolering af væggene. På den måde får man i første omgang måske en mindre bid, men til gengæld er den samlede kage og indtjening meget større,” forklarer Søren Østergaard Jensen.